Af neuropsykolog Asmus Vogel, Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet.
På Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, har en stor gruppe personer med HS, HS genbærere samt familiemedlemmer uden HS arveanlæg været deltagere i en videnskabelig undersøgelse. Et af formålene med undersøgelsen er at undersøge en række af de kognitive (intellektuelle) påvirkninger, som HS kan medføre. Deltagerne gennemgik derfor testning med prøver som måler hukommelse, koncentrationsevne og en række andre mentale funktioner. Disse test er blevet udført af neuropsykolog, ph.d. studerende, Ida Unmack Larsen.

Inden for de sidste måneder er der udgivet to videnskabelige artikler (i engelsksprogede tidsskrifter) på baggrund af data fra projektet. Den ene artikel omhandler i hvilken grad man på enkelte test kan se påvirkning af styringsfunktioner (overblik, multi-tasking, planlægning) og mentalt tempo hos personer med HS arveanlæg. Undersøgelsen er unik, da der ikke kun er blevet analyseret på, om der er forskelle på raske kontrolpersoner og personer med HS. Undersøgelsen har kunnet påvise på hvilken slags test, man typisk kan se ændringer selv tidligt i HS forløbet. I et andet arbejde er der blevet fokuseret på, om ”social kognition” kan være påvirket af HS selv i de tidlige faser af sygdommen. Det er velkendt, at HS hos nogle personer kan medføre problemer med at koncentrere sig, huske og have overblik, mens mindre vides om, hvordan sociale færdigheder (f.eks. evnen til at aflæse følelsesudtryk og til at forstå sarkasme) påvirkes ved bl.a. HS. Det danske studie viser, at også social kognition kan være påvirket ved HS, og undersøgelsen giver også indikationer af, hvordan dette kan undersøges ved hjælp af forskellige typer test.

Flere undersøgelser fra projektets neuropsykologiske del er på vej. Der er god mulighed for, at disse danske resultater får en vigtig betydning også i international forståelse af HS og i den daglige diagnostik. Det skyldes i høj grad, at undersøgelsens resultater er stærke pga. et stort antal deltagere.