Rundt om HS

Rundt om HS er LHS’s bud på en weekend, hvor vi (som navnet antyder) kommer hele vejen rundt om HS.

Weekendopholdet finder sted i efteråret (i lige år), og annonceres i huntingtons.dk og her på hjemmesiden.

Opholdet er for alle, der på den ene eller den anden måde har en relation til HS. Og det er i høj grad tænkt som en mulighed for familierne til at komme afsted SAMMEN, både den HS-ramte, dennes eventuelle ægtefælle og øvrige familie samt evt. voksne børn. Samtidig har man mulighed for at møde andre familier, der kender til HS-problematikken, og få en god snak og måske et godt netværk, der senere kan vise sig godt at have.

Programmet vil naturligvis variere fra år til år, men er bygget op over nogenlunde samme skabelon, der bl.a. indeholder:

  • Faglige oplæg i plenum om relevante HS-relaterede emner
  • Lidt nyt fra forskningsfronten (i det omfang, der er nyt at fortælle)
  • Tid til gruppedebatter i små grupper, udfra hvilken relation man har til HS, så man kan få snakket med andre, der ‘er i samme båd’ som én selv
  • Og selvfølgelig en hyggelig lørdag aften, hvor vi også taler om andet end lige netop HS

Nærmere oplysninger om opholdet kan fås ved henvendelse til kontoret: kontor@huntingtons.dk