Ægtefælledage

2 gange om året arrangeres ægtefælledage for ægtefæller/samlevere/partnere til HS-ramte. Der er typisk et arrangement i Københavnsområdet og et arrangement ‘et sted i Jylland’, så alle får mulighed for at deltage mindst én gang i løbet af året, uden at skulle bruge hele dage på transport.

Ægtefælledagene arrangeres af nogle af foreningens medlemmer, og er meget værdsat af deltagerne, der gerne kommer igen, for at være en del af det fællesskab, der opstår, når man mødes og kan drøfte sine udfordringer med ligesindede.

Ægtefælledagene annonceres i medlemsbladet huntingtons.dk og på hjemmesiden.