Positivdag – 2016

Lørdag den 7. maj 2016 kl. 10.30 på Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle afholder Landsforeningen igen en temadag for positivt testede (i lighed med et lignede arrangement afholdt i 2013)

Vi starter kl. 10.30 med en kop kaffe og lidt brød, og slutter med middag kl. 18.00.
Dagen indledes med en præsentationsrunde, og i løbet af dagen vil der være god tid til snak på kryds og tværs.

Sidste frist for tilmelding er den 18. april 2016. Tilmelding til Lene Kristiansen, lenekr76@hotmail.com (oplys navn, adresse og tlf.nr.) eller pr. tlf. til 2279 9939.

Pris
Gratis for medlemmer af LHS
kr. 900 for alle andre.

Vi håber at se rigtig mange til dette arrangement.
Lene Kristiansen / Karen Ørndrup

Konferencedag om HS i København den 28. maj

Det europæiske neurologi akademi, EAN (European Academy of Neurology) afholder den 28. maj en konferencedag i København, hvor der sættes fokus på HS.

Programmet ligger ikke fast, men der vil være foredrag og paneldebat og konferencen er både for fagpersoner og “os andre”.

Steder ligger ikke 100% fast, men sæt kryds i kalenderen!

Har du lyst til at hjælpe andre?

Foreningen mangler ”telefon hjælpere” – måske det var noget for dig?

Landsforeningen får mange henvendelser fra personer, som ønsker en uformel telefonsamtale med andre i samme situation. Det kan f.eks. være som kæreste til en positiv testet eller som forældre. Alle de overvejelser og tanker man måtte have er utroligt givende at dele med andre som kender til Huntingtons Sygdommen.

Da jeg ikke selv har HS i familien, har jeg kun mulighed for at videregive kontakten til andre medlemmer i foreningen som er eller har været i samme situation, og som har tid og lyst til at hjælpe andre via telefonsamtaler.

Vi har behov for at flere melder sig som ”telefonhjælpere” til sådanne samtaler, og håber på at vi kan danne et lille ”telefonkorps”, således der altid er en at snakke med, når man kontakter foreningen for samtalehjælp.

Melder man sig på, så har man selvfølgelig også altid lov til at sige fra, hvis det indimellem ikke lige passer ind i tidsplanen.

Lene Kristiansen som selv har HS i familien, har meldt sig som hjælper og som telefon-koordinator. Så har du tid og lyst til ind imellem at hjælpe andre, så kontakt Lene

Telefon 22 79 99 39 eller på følgende mail: lene@huntingtons.dk

Håber mange til være med og derved gøre en forskel for andre J

Med venlig hilsen
Charlotte Hold

Hverdagsaftens hygge.

Så prøver vi igen.

Tirsdag 26 April 18-21.

Vi laver nogle ostemadder, brygger noget kaffe og invitere til hygge på Bussers skole. Dette er for alle, både voksne og børn. Positivt og negativt testede. Familie og venner. Så tag gerne nogen med som kunne have glæde af at møde andre.

Der vil være plads til at snakke, spille bold, samt afholdt et lille bankospil.

Tilmeld dig hos Bente Bosse på tlf. 2538 0323, husk at oplyse alder og medbring 30 til kaffekassen, samt penge til banko, hvor overskuddet går til foreningen. Senest tilmelding 18/4-2016

Hilsen Bente og Lillan