Weekendseminar

Så åbnes dørene igen til weekendseminar for unge i alderen 18 – 40 år.
Du/I skal sætte kryds i kalenderen fra fredag den 27. februar til søndag den 1. marts 2015. Stedet, hvor vi skal nyde hinandens selskab er:

Guldberghus ved Kobæk Strand, Rypevej 12, 4230 Skælskør

Huset ligger kun 500 meter fra skov og strand i naturskønne omgivelser.
Selve huset er fra starten af 1930’erne, og det kan selvfølgelig ses og mærkes i de små sovegemakker eller på de skæve gulve– omvendt er det også charmen ved huset. I 1980’erne gennemgik huset en større renovering, hvor der blev etableret badefaciliteter, opsat nyt køkken og tilføjet en ny fløj.
Huset har 33 sengepladser fordelt på 13 værelser, herudover er der en sovesal med plads til 10 personer på madrasser. Se mere på guldberghus.dk

Hvem er du?

Vi ved ikke, hvem du er, måske er du positiv-testet, negativ-testet, risikoperson, pårørende eller noget helt andet.

Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge en weekend med andre, der har HS tæt inde på livet. Denne weekend er en oplagt mulighed for at bygge netværk med ligesindede som dig selv.

Praktisk info om weekenden

Prisen for denne weekend er:
250 kr. for medlemmer af foreningen
1000 kr. for ikke-medlemmer
Dette inkluderer 2 overnatninger samt forplejning.
Der vil blive serveret drikkevarer til maden, hvad du skal drikke derudover, skal du selv medbringe.

Du bedes selv medbringe:
Dyne, pude, lagen, betræk (evt. sovepose i stedet) og håndklæde.

Tilmelding skal ske senest den 9. februar 2015 til:
Lene Kristiansen
E-mail: lenekr76@hotmail.com
Telefon: + 45 22 79 99 39

Eller

Lene Siggaard
E-mail: siggibaby@hotmail.com
Telefon: + 45 28 97 59 04

Eller ved en mail til: kontor@huntingtons.dk

Vi glæder os til at se jer alle sammen til en helt fantastisk weekend.

Lene Kristiansen og Lene Siggaard

Program

Fredag den 27. Februar 2015

Kl. 15.00 – 18.00: Indkvartering. Der vil være kaffe på kanden og en lille kage.
Kl. 18.00: Velkomst og kort gennemgang af weekenden ved Lene Kristiansen og Lene Siggaard.
Kl. 18.30: Aftensmad.
Kl. 20.00: Fri og fælles hygge.

Lørdag den 1. Marts 2015

Kl. 8.30 – 9.30: Morgenmad
Kl. 10.00 – 12.00: Foredrag ved Psykolog Tine Wøbbe
Tine vil fortælle nærmere om, hvilke overvejelser man gør sig før, under og efter test af HS.
Kl. 12.30 – 13.30: Frokost
Kl. 13.30 – 15.00: Gruppedebat
Kl. 15:00- 16:00: Demenskoordinator Anni Frederiksen.
Anni vil fortælle om, hvordan en demenskoordinator kan bruges.
Kl.16:00-18:30: Fri og fælles hygge
Kl. 18.30: Aftensmad og efterfølgende
fælles hygge

Søndag den 1. marts 2015

Kl. 8.30 – 9.30: Morgenmad
Kl. 10.00 – 11.00: Evaluering og valg af
ny planlægger til året 2016
Kl. 11.00 – 12.00: Der pakkes sammen
på værelserne og i opholdsrummene
Kl. 12.00 – 13.00: Frokost
Kl. 13.00 – 13.30: Den sidste fælles oprydning.

Farvel og tak og på gensyn i 2016

Ikke-testet risikoperson søges til TV-dokumentar

I Landsforeningen er vi blevet kontaktet af DR2. De vil gerne lave en dokumentar om gentest.
Længere nede, her på siden, har vi efterlyst en person, der går med overvejelser om test ifm. HS.
Nu udvider vi søgefeltet, og vil meget gerne i kontakt med en person, der måske har overvejet gentest, men har fravalgt det.
DR er meget interesserede i at lave denne dokumentar. Og som forening er vi naturligvis interesserede i at få omtalt Huntingtons Sygdom, og dermed få udvidet kendskabet til sygdommen.

Hvis du kunne være interesseret i at høre mere om dokumentaren (uden at det på nogen måde er bindende, at du så skal deltage), så send en mail til bettina@huntingtons.dk eller ring på 53 20 78 50.

Julebanko

Igen i år har vi den fornøjelse at invitere til to julearrangementer, hvor vi disker op med gløgg og æbleskiver, julehygge og bankospil.

Det foregår dels i Herning, og dels i Gentofte:

Søndag den 23. november 2014 kl. 14.00
HC Bofællesskabet, Lindegårdsvej 5, 7400 Herning
Tilmelding senest den 16. november til
Laila Bille, tlf. 97 44 13 32, helst fra kl. 12 til 14 på hverdage
mail: lailabille@gmail.com

Tirsdag den 25. november 2014 kl. 19.00
Busses Skole, Mosebuen 1, 2820 Gentofte
Tilmelding senest den 18. november til
Bente Bosse, tlf. 25 38 03 23
Mail: bentebosse@pc.dk

For begge arrangementer gælder følgende:
• Deltagerbetaling: 30 kr. pr. person, der betales kontant ved ankomst
• Pris for bankoplader:
1 plade = 25 kr.
5 plader = 100 kr.
• Pladerne gælder til 3 bankospil, og der er fine præmier at vinde

Skulle der blive et lille økonomisk overskud fra arrangementerne, går det til Landsindsamlingen.
Vi håber at se rigtig mange til de to arrangementer – alle er velkomne.

Laila & Bente

Person søges til TV-dokumentar

I Landsforeningen er vi blevet kontaktet af DR2. De skal til at lave en dokumentar om gentest, og søger i den forbindelse en person, der går med overvejelser om test ifm. HS.
Ikke en person, der er testet allerede, men en person, der påtænker at lade sig teste.
Tanken er en udsendelse, hvor personen følges gennem forløbet, fra overvejelser til testsvar.

Hvis du kunne være interesseret i at høre mere om dette (uden at det på nogen måde er bindende, at du så skal deltage), så send en mail til bettina@huntingtons.dk eller ring på 53 20 78 50.