Fredag d. 4., lørdag d. 5. og søndag d. 6. november 2016. Hornstrup kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle.
Så er det endnu engang tid til at invitere til Rundt om HS. For dem, som er berørt af HS, er det godt at vide, at der er virkemidler, som for den enkelte kan være med til at forbedre sundheden og livskvaliteten på trods af sygdommen.
Vi har under dette års Rundt om HS valgt at sætte fokus på ting, som kan være med til at forbedre psykisk velvære og sundhed i hverdagen. Og vi vil komme med tips til, hvad der kan give en bedre fysisk sundhed.Vi har inviteret oplægsholdere til foredrag og du kan bl.a. høre Jason Watt fortælle om sine egne erfaringer og tanker omkring sundhed.
Hele lørdagen præsenteres stande samt workshops, hvor man kan gå rundt, besøge og afprøve. Der vil bl.a. være stande med Nada behandling, Diætist og mad, Mindfullness, Fysioterapeut/træning og livshistorie aktivitet. Lørdag aften har vi været så heldige at få fat i et live-orkester, som kan underholde os med musik og give os mulighed for en dans.
Søndag er der fokus på, hvad der sker indenfor forskningen.
Vi vil gerne opfordre dem, som aldrig har deltaget i Rundt om HS til at bruge tilbuddet fredag om at komme og deltage i mødet for ”nye” og tale sammen om, hvad vi skal opleve i weekenden.
Program
Fredag d. 4. november
Kl. 17.00: Ankomst og indlogering på værelser.
Kl. 19.00: Fælles formøde for de ”nye” inkl. let aftensmad.
Lørdag d. 5. november
Kl. 8.00-10.00: Morgenmad og ankomst.
Kl. 10.00: Velkommen v/Charlotte Hold.
Kl. 10.15: Psykisk og fysisk sundhed v/Jason Watt Lille pause
Kl. 12.00: Frokost og mulighed for gåtur – hvile pause
Kl. 13.30: Præsentation af stande og workshops.
Kl. 14.00: Digte, som en måde at holde sig psykisk sund på, af Rasmus Ørndrup. At skrive digte hjalp Rasmus til at fokusere på de positive ting i livet. Han fortæller om dette og læser op af nogle af sine digte
Kl. 14.20: Intro til gruppedebat og mindre grupper etableres. Der debatteres om emnet at holde sig psykisk og fysisk sund.
Kl. 16.00-16.15: Opsamling i plenum Lille pause
Kl. 17.00-18.00: Kasinospil med præmier.
Kl. 18.00.19.00: Pause
Kl. 19.00: Gallamiddag og præmieoverrækkelse
Kl. 20.00: Live danse band ”Le Orchestra” spiller op til dans.
Kl. 22.30: Tak for i aften og godnat.
Søndag d. 6. november.
Kl. 08.00-10.00: Morgenmad.
Kl. 10.00-11.30: Forskning v/ Mette Gilling og Lena Hjermind.
Kaffepause og mulighed for netværksdannelse.
Kl. 12.00: Frokost buffet
Kl. 13.00: Afslutning og brainstorming vedr. kommende arrangementer i LHS.
Tak for denne gang og farvel.
Priser
Pris for deltagelse lørdag/søndag: Kr. 700,- for medlemmer, alle andre 1500,-.
Prisen er incl de ovennævnte måltider, samt en øl/vand eller et glas vin til frokost og aftensmad, Institutioner med alm medlemskab kan sende to deltagere til medlemspris, øvrige deltagere fra samme institution må betale 1500,- kr. pr. person. Pris for deltagelse i fredagsmøde:
Fredag aften er der fredagsmøde for nye medlemmer, som ikke tidligere har deltaget i større arrangementer i LHS. Alle medlemmer er velkommen til at komme fredag og overnatte. Let aftensmad, overnatning samt morgenmad lørdag pris 100 kr. for medlemmer, for alle andre er prisen 750 kr.
Tilmelding
Tilmelding og betaling: https://billetto.dk/da/events/rundt-om-hs
Alternativ tilmelding ved at skrive til kontor@huntingtons.dk eller telefon 53207850 og betaling via bankoverførsel
Tilmeldings frist: Senest d. 1. oktober 2016
Endeligt program med praktiske oplysninger samt deltagerliste tilsendes deltagerne senest en uge før opholdet. Der kan forekomme små ændringer til programmet, da der i skrivende stund er 4 måneder til arrangementet. Derfor er det en god ide, at holde øje med indlæg på vores hjemmeside samt facebook.