LHS Bestyrelsesposter 2018

Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen offentliggøre opstillede kandidater i kommende bestyrelse 2018 via hjemmesiden. I år ønsker følgende bestyrelsesmedlemmer af fratræde:

  • Lene Hjermind- næstformand (opstiller som suppleant)
  • Finn Jensen – suppleant
  • Bente Bosse – suppleant

Præsentation af LHS Bestyrelses kandidater 2018

Hermed præsenteres kommende kandidater til bestyrelse samt suppleant poster i Landsforeningen Huntingtons Sygdom.

Anette Torvin Møller

Jeg er 49 år gammel, har to voksne børn og bor i Århus. Er uddannet bachelor i cellebiologi ved Odense Universitet, efterfølgende uddannet læge på Aarhus Universitet og har arbejdet som læge i 20 år, de sidste 17 år indenfor neurologien. Det er også inden for neurologien min forskning har ligget, både sjældnere arvelige sygdomme, HS og ALS.  Jeg har arbejdet med Huntington patienter siden 2007 og opbygget Huntingtoncentret i Århus fra 2008 til nu, hvor vi er et velfungerende tæt team med er super godt samarbejde. I fritiden dyrker jeg sport, min have, venner, kæreste og børn, og nyder en aktiv weekend i sommerhus, på ski eller bare med en bog og et kryds og tværs blad.

Charlotte Odgaard

Jeg hedder Charlotte Odgaard, er 46 år, mor til 6 og gift med Bo. Til dagligt arbejder jeg som projekt sygeplejerske på neurologisk afdeling i Aarhus. Et af de projekter, jeg arbejder med, er Enroll, og jeg har i den forbindelse mange kontakter med HS patienter, både med og uden symptomer. Jeg elsker mit arbejde og føler at jeg er med til at gøre en forskel i forhold til de udfordringer, der følger med denne forfærdelige sygdom. Således vil det også give mening for mig at være med i bestyrelsen, gøre en indsats for et godt og værdig liv med HS.