Præsentationer fra HS-konferencen

Konferencen om Huntingtons Sygdom er vel overstået, og nu er det muligt at se de fleste opglægsholderes powerpoints som er lagt ud på: http://www.nordichuntington.com/program/

Sjældne Diagnoser tilbyder frivillige navigatorer

Sjældne Diagnoser har 18 frivillige navigatorer, som står klar til at støtte og styrke sårbare voksne patienter og forældre til børn med sjældne sygdomme i at håndtere livet med en sjælden diagnose – særligt i relation til sundhedsområdet. Brug for en navigator? – find mere information i denne folder: http://sjaeldnediagnoser.dk/wp-content/uploads/2015/11/146f4e2887c5bd7376d95cc4d019f014.pdf

Weekendseminar for Unge 2016

Så åbnes dørene igen til weekendseminar for unge i alderen 18 –45 år.
Du/I skal sætte kryds i kalenderen fra fredag den 26 februar til søndag den 28 februar 2016. Stedet, hvor vi skal nyde hinandens selskab er:
Guldberghus ved Kobæk Strand, Rypevej 12, 4230 Skælskør
Huset ligger kun 500 meter fra skov og strand i naturskønne omgivelser.
Selve huset er fra starten af 1930’erne, og det kan selvfølgelig ses og mærkes i de små sovegemakker eller på de skæve gulve– omvendt er det også charmen ved huset. I 1980’erne gennemgik huset en større renovering, hvor der blev etableret badefaciliteter, opsat nyt køkken og tilføjet en ny fløj.
Huset har 33 sengepladser fordelt på 13 værelser, herudover er der en sovesal med plads til 10 personer på madrasser. Se mere på guldberghus.dk

Hvem er du?

Vi ved ikke, hvem du er, måske er du positiv-testet, negativ-testet, risikoperson, pårørende eller noget helt andet.
Aldren 18-45 er ikke det afgørende, men man skal kunne klare sig selv.
Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge en weekend med andre, der har HS tæt inde på livet. Denne weekend er en oplagt mulighed for at bygge netværk med ligesindede som dig selv.

Praktisk info om weekenden

Prisen for denne weekend er:
250 kr. for medlemmer af foreningen
1000 kr. for ikke-medlemmer
Dette inkluderer 2 overnatninger samt forplejning.
Der vil blive serveret drikkevarer til maden, hvad du skal drikke derudover, skal du selv medbringe.
Du bedes selv medbringe:
Dyne, pude, lagen, betræk (evt. sovepose i stedet) og håndklæde.
Tilmelding skal ske senest den 12. februar 2016 til:
Lene Kristiansen
Eller
Lene Siggaard
Eller ved en mail til: kontor@huntingtons.dk
Vi glæder os til at se jer alle sammen til en helt fantastisk weekend.
Lene Kristiansen og Lene Siggaard og Jeanette G Larsen.

Program

  • Fredag den 26. februar 2016
    • Kl. 15.00 – 18.00: Indkvartering. Der vil være kaffe på kanden og en lille kage.
    • Kl. 18.00: Velkomst og kort gennemgang af weekenden ved Lene Kristiansen og Lene Siggaard. Og Jeanette Larsen.
    • Kl. 18.30: Aftensmad.
    • Kl. 20.00: Fri og fælles hygge.
  • Lørdag den 27. februar 2016
    • Kl. 8.30 – 9.30: Morgenmad
    • Kl. 10.00 – 12.00: Foredrag ved Psykolog Tine Wøbbe.
    • Kl. 12.30 – 13.30: Frokost
    • Kl. 13.30 – 15.00: Gruppedebat
    • Kl. 15:00- 16:00: Personlig Historie.
      • Lene Kristiansen vil fortælle om livet som positiv testet, og som mor til en positiv testet.
    • Kl.16:00-18:30: Fri og fælles hygge
    • Kl. 18.30: Aftensmad og efterfølgende fælles hygge
  • Søndag den 28.februar 2016
    • Kl. 8.30 – 9.30: Morgenmad
    • Kl. 10.00 – 11.00: Evaluering og valg af ny planlægger til året 2017
    • Kl. 11.00 – 12.00: Der pakkes sammen på værelserne og i opholdsrummene
  • Kl. 12.00 – 13.00: Frokost
  • Kl. 13.00 – 13.30: Den sidste fælles oprydning. Farvel og tak og på gensyn i 2017

Julebanko på Busses Skole

Så er der atter julebanko. Det afholdes d. 19.11.2015 kl. 19.00 på Busses Skole Mosebuen 1 2820 Gentofte

Der vil være fine gevinster og der vil være 3 bankospil – 1 plade koster 25,-kr. 5 plader for 100,-kr.

Vi serverer æbleskiver og gløgg, kaffe og småkager efter bankospillet. Det koster 30,-kr. pr person at deltage, eventuelt overskud går til landsindsamlingen i L.H.S.

Vi håber at se rigtig mange til nogle timers hygge.

Tilmelding senest d. 17.11.2015
Tlf. 25380323 eller mail: bentebosse@pc.dk

Med Venlig hilsen
Lillan og Bente