SKAL DU MED TIL CLUB LA SANTA D. 22.06.2018 ??

VI HAR 2 PLADSER TILBAGE!

#HS_UNG er en gruppe som jeg har stiftet til unge, en ‘støttegruppe’ for os som har relation til Huntingtons Sygdom.

Det første arragenment vi tager på som gruppe, er til Club La Santa i Spanien. Alderen er 18-25 år, men send mig en mail, hvis du alligevel er lidt ældre end “aldersgrænsen”.

Der vil være afrejse fra København, det er all-inclusive og jeg lover det bliver en oplevelse uden sammenligning.

Egenbetalingen er på 2000 kr.

Hvis du nu tænker: “Det er måske lige stort nok at tage afsted helt alene”, så tag gerne et familiemedlem eller en ven med, da det også kan være en støtte på rejsen, men samtidtigt gavne jeres forhold i forhold til sygdommen.

Kontakt mig på:

Mail: malou.altintas@outlook.com
Mobil: 50 94 03 10.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Økonomisk støtte til pårørendeindsats i alle landets kommuner

Samtlige 98 danske kommuner tilbydes nu økonomisk støtte til at udbyde pårørendeindsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende. Støtten er en del af 15,8 mio. kr., som satspuljeparterne på ældreområdet har afsat til udbredelse af indsatsen. Komiteen for Sundhedsoplysning står for udbredelsen, som sker i perioden 2018-2021. 33 kommuner er allerede i gang.

Læs hele pressemeddelsen

LHS Bestyrelsesposter 2018

Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen offentliggøre opstillede kandidater i kommende bestyrelse 2018 via hjemmesiden. I år ønsker følgende bestyrelsesmedlemmer af fratræde:

  • Lene Hjermind- næstformand (opstiller som suppleant)
  • Finn Jensen – suppleant
  • Bente Bosse – suppleant

Præsentation af LHS Bestyrelses kandidater 2018

Hermed præsenteres kommende kandidater til bestyrelse samt suppleant poster i Landsforeningen Huntingtons Sygdom.

Anette Torvin Møller

Jeg er 49 år gammel, har to voksne børn og bor i Århus. Er uddannet bachelor i cellebiologi ved Odense Universitet, efterfølgende uddannet læge på Aarhus Universitet og har arbejdet som læge i 20 år, de sidste 17 år indenfor neurologien. Det er også inden for neurologien min forskning har ligget, både sjældnere arvelige sygdomme, HS og ALS.  Jeg har arbejdet med Huntington patienter siden 2007 og opbygget Huntingtoncentret i Århus fra 2008 til nu, hvor vi er et velfungerende tæt team med er super godt samarbejde. I fritiden dyrker jeg sport, min have, venner, kæreste og børn, og nyder en aktiv weekend i sommerhus, på ski eller bare med en bog og et kryds og tværs blad.

Charlotte Odgaard

Jeg hedder Charlotte Odgaard, er 46 år, mor til 6 og gift med Bo. Til dagligt arbejder jeg som projekt sygeplejerske på neurologisk afdeling i Aarhus. Et af de projekter, jeg arbejder med, er Enroll, og jeg har i den forbindelse mange kontakter med HS patienter, både med og uden symptomer. Jeg elsker mit arbejde og føler at jeg er med til at gøre en forskel i forhold til de udfordringer, der følger med denne forfærdelige sygdom. Således vil det også give mening for mig at være med i bestyrelsen, gøre en indsats for et godt og værdig liv med HS.

Er du ung og vil du med til La Santa?

Er du ung (18-25år) og har HS i familien, så inviteres du hermed til La Santa 🙂
Vi er en ungegruppe der rejser sammen d 22/6-2018 og kommer hjem igen d 29/6.
Der er få pladser – så først til mølle. Egenbetaling 2000,- Incl fly og hel-pension
Tilmelding samt spørgsmål kontakt Malou eller Diana
Malou på 50940310 eller malou@huntingtons.dk
Diana på 51414048 eller diana@huntingtons.dk